Betingelser og vilkår

Betingelser for deltagelse i danskkurser ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.

Tilmelding

Tilmeldingen sker via tilmedlingsformularen på hjemmesiden www.daenischkurse.de. Ved tilmelding godkendes deltagerbetingelser og vilkår. Tilmeldingen er bindende.

Kurset bliver gennemført, såfremt der foreligger mindst 12 betalte tilmeldinger to uger før kurset starter. Når deltagergebyret er indbetalt på vores konto i Union- Bank Flensburg, reserverer vi en plads på det ønskede kursus. Med tilmeldingen forpligter deltageren sig til at indbetale kursusgebyret på vores konto i Union-Bank Flensburg.

Afbud skal sendes skriftligt til Dansk Centyralbibliotek for Sydslesvig e.V.. Manglende fremmøde er IKKE et afbud. Datoen for modtagelse af afbudsbrevet/-mail er afgørende for afbudsdatoen og tilbagebetalingsbeløbet. I enkelte tilfælde kan en evt. refundering af deltagergebyret ske efter aftale med kursusledelsen. Retten til refusion udløber den 14. dag før kursusstart, og en eventuel refusion udløber ved udgangen af det pågældende kalenderår. 

 

Kursusgebyr / priser (fra august 2026)

Kursusgebyret udgør € 4,50 per deltager per undervisningstime á 45 minutter + € 20 administrationsgebyr  (for Bildungsurlaubskurser € 24,50)

Bildungsurlaubskurser, BU-kurser182 €  (ingen reduktion)
Intensivkurser200 €
Sæsonkurser200 €
Weekendkurser182 €

 

Rabat (ikke for BU-kurser)

Rabatten for det løbende semester skal ansøges om ved tilmeldingen. De bilag, der er nødvendige for at dokumentere rabatberettigelsen, skal indleveres til kursusadministrationen senest to uger inden kursusstart; det er den rettidige modtagelse, der er afgørende. Efter udløbet af denne frist kan der ikke længere tages hensyn til en rabat for det pågældende kursus.
Ved rettidig fremlæggelse af den relevante dokumentation ydes følgende rabat på grundgebyret:

  • 60% til indehavere af ”Sozialpass”
  • 60% for modtagere af Bürgergeld, for så vidt de har et barn i en dansk børnehave eller en dansk skole i Sydslesvig;
  • 40% for studerende, lærlinge, deltagere i Bundesfreiwilligendienst, personer med en funktionsnedsættelse med en grad af handicap på mindst 80, arbejdsløse efter SGB III samt modtagere af Bürgergeld.

Kursusadministrationen er berettiget til at kontrollere de fremlagte bilag og til at anmode om yderligere dokumentation. Hvis der er blevet ydet rabat på grundlag af urigtige eller ufuldstændige oplysninger, kan rabatten tilbagekaldes, og differencen kan efteropkræves.

 

Metoder til betaling

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V. tilbyder i øjeblikket kun bankoverførsel som betalingsmetode. Når du booker et kursus, modtager du en tilmeldingsbekræftelse/faktura med alle relevante oplysninger.
 

Bankoverførsler skal foretages til Union-Bank AG, Flensburg
IBAN: DE38 2152 0100 0000 012734
BIC: UNBNDE21XXX
Angiv altid fakturanummeret, kursistens navn og kursusnummeret som årsag til betalingen.

 

Information om registrering af data

I henhold til § 26, afsnit 1 i Landesdatenschutzgesetz (LDSG) skal berørte personer ved indsamlingen af deres data, underrettes om:

  1. den lovgivning, der tillader databehandling og hvis en sådan ikke foreligger: frivilligheden af at oplyse persondata,
  2. konsekvenserne af ikke at oplyse data, når disse er nødvendige for at kunne levere en tjenesteydelse,
  3. deres rettigheder efter denne lov,
  4. modtagerkredsen ved tiltænkt videregivelse af data,
  5. aftagerne ved påtænkt databehandling til tredjepart.

Af denne grund, skal følgende oplysninger gives:

De af dig frivilligt givne data vil af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig udelukkende blive anvendt med henblik på danskkurser. Retsgrundlaget for indsamling af dine data udgøres af dit skriftlige samtykke til Betingelser og vilkår (§§ 11, 12, 13 LDSG). Dine data gemmes i et databasesystem, som tjener til gennemførelse af danskkurser.

Hvis alle mellemværender er afviklet slettes alle persondata 5 år efter sidste aktivitet. I tilfælde af uretmæssig databehandling skal disse jævnfør §28, stk. 2 LDSG slettes øjeblikkeligt.

For at kontrollere lovligheden af databehandlingen, kan du, i henhold til §27 LDSG, kræve oplysninger om de personlige data, der er gemt om dig, og forlange at disse rettes (§28 LDSG).

Er du ikke enig i, at dine data bliver gemt, er det ikke muligt at deltage i et danskkursus. Dit samtykke til lagring af personlige data kan til enhver tid tilbagekaldes (§29 LDSG).

Danskkurser

ved

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V. 
Norderstraße 59 | 24939 Flensburg | Tyskland   
Tel.:     0049 (0)461 86 97-107   
E-mail: danskkursus(at)dcbib.dk

Bibliotekets åbningstider 

Man - fre: kl. 10-19
Lørdag:     kl. 10-14